Opløs gæren i vandet, og tilsæt herefter salt og sukker. Rør til det er opløst.
Hæld lidt mel i af gangen, og rør med en grydeske. Dejen skal slippe skålen og være lidt sej, men stadig meget klistret/våd.
Dæk skålen over med madfilm. Skålen skal være meget stor ift. dejen, da det hæver meget. Stil den tildækkede skål i køleskabet natten over (eller fra morgen til aften), til koldhævning.
Smør en bradepande (sådan en der passer ind i ovnens fulde bredde) med smør, eller anvend bagepapir. Hæld dejen i bradepanden og tryk den forsigtigt ud, så den fordeles over hele bradepanden.
Tryk nogle ”huller” ned i dejen med fingrene. Dryp generøst med olivenolie hen over dejen, og drys med rosmarin og lidt groft havsalt.
Bag brødet i en varm ovn ved 225 grader i ca. 30 minutter, til det er gyldent.