Mad fra Myhre Winther

Nogle af vores favoritter

Mangosalat m. stegt andebryst & hoisindressing

Lækker og fyldig asiatisk salat
Ret: Forret, Hovedret
Servings: 3 personer

Ingredienser

  • 2-3 stk. andebrystfileter
  • 1 stk. salathoved (iceberg)
  • 1 stk. moden mango
  • 1/4 frisk ananas
  • 2-3 stk. forårsløg
  • 1 dl. peanuts
  • 1 dl. hakket, frisk koriander
  • 1/2 stk. rød peberfrugt
  • evt. 1 stk. rød chili

Dressing

  • 1/2 dl. hoisinsauce
  • 1 spsk. sød chilisauce
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 1/2 stk. økologisk limefrugt (fintrevet skal, samt og saft heraf)

Sådan gør du

  • Snit andebrystfileterne på skindsiden og gnub dem med salt. Varm en pande op, til den er meget varm, hæld lidt olivenolie på og steg andebrystfileterne med skindsiden nedad i 7 minutter. Vend hvert andebryst om og skru ned for blusset, steg videre i 7 minutter på den anden side.
    Læg kødet på et skærebræt og lad det hvile i ca. 10 minutter, mens du laver salaten klar.
    Skyl salaten, slyng den tør og fordel den på et fad. Skræl og skær mango og ananas i tern og fordel dem over salaten. Rens peberfrugten og (og evt. chillien) for frø og hak begge dele fint. Drys dem over salaten. Rens og hak forårsløgene, samt peanuts og koriander groft og gem det til drys.
    Skær den afkølede and i skiver, som fordeles over salaten. Rør ingredienserne til dressingen sammen og fordel den over salaten (en eventuel rest af dressingen kan gemmes i ugevis). Drys salaten med jordnøddeblandingen og servér med det samme.
    Passer til ca. 6-8 personer som forret, eller 3-4 personer som hovedret.

2 thoughts on “Mangosalat m. stegt andebryst & hoisindressing

    1. Hej Sissel.
      Opskrifterne her er en samling af de opskrifter vi privat bruger mest, med de tilretninger vi finder bedst. Det er ikke en kommerciel side. Hvor grund-ideen til denne opskrift i sin tid kom fra, det har jeg desværre ingen anelse om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering