Mad fra Myhre Winther

Nogle af vores favoritter

Hindbærmousse

Lækker hindbærmousse til f.eks. en lagkage. Opskriften er nok til 1 lag (Ø. 23 cm). Lav 1,5 x portionen, hvis din lagkage skal være 28 cm. i diameter. Du kan lave den med hvilken som helst slags bær. Men kombinationen af denne hindbærmousse, sammen med en lækker chokolademousse eller ganache, er et sikkert hit hos os:-)
Ret: Kage
Køkken: Søde

Ingredienser

  • 3 blade husblas
  • 1 vanillestang
  • 100 gram sukker
  • 200 gram hindbær (friske eller frosne)
  • 2 spsk citron- eller limesaft
  • Fintevet skal af ½ økologisk citron eller lime
  • 3 dl piskefløde

Sådan gør du

  • dblød husblas i en stor skål med koldt vand i 20 min. Flæk vanillestangen på den lange led og skrab alle kornene ud. Mos kornene sammen med en lille skefuld af sukkeret. Kog vanillesukker, sukker, bær, citronsaft og citronskal op. Hvis der danner sig skum på toppen af den kogende masse, så fjern det forsigtigt ved at skumme af undervejs. Lad bærrene simre i 5 min. Smag til og vurder, om der skal tilsættes mere sukke eller citronsaft – der skal være knald på smagen.
    Si bærlagen, så kernerne fjernes. Egentlig kan du sagtens anvende bærlagen uden at si det, og det smager mindst ligeså godt, men moussen kommer ikke til at se ligeså flot og ensartet ud.
    Tag husblassen op af vandet med hænderne og klem forsigtigt vandet ud af husblassen. Tilsæt den udblødte og afdryppede husblas til bærlagen og rør det sammen med en ske, eller forsigtigt med et piskeris, til det er helt opløst. Lad massen køle af i 15 min. ved stuetemperatur.
    Pisk fløden til en luftig skum, og rør et par skefulde ned i bærlagen. Vend nu (med en dejskraber) halvdelen af bærlagen sammen med alt flødeskummet. Afslut med forsigtigt at vende resten af bærlagen sammen med bær-flødeskummet. Moussen er nu klar og skal helst bruges med det samme. Den kan godt lige tåle at vente maks. 30 minutter, men heller ikke længere, for at sikre, at den ikke sætter sig i skålen.
    Beklæd en kagering eller springform med kageplast. Placer din kagebund i ringen og hæld (eller sprøjt) moussen jævnt over kagebunden. Sæt kagen på køl (eller evt. i fryseren) til moussen har sat sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering